Rod roder – ikke kun fysisk, men i lige så høj grad mentalt. Rod skaber nemlig ikke kun kaos i hjemmet, men i lige så høj grad indeni os selv, hvilket kan være en medvirkende årsag til stress. Rod er helt naturligt og hører ofte hjemmet til. Men når rodet tager overhånd og bliver uoverskueligt, er det tid at tage skeen i den anden hånd.
For mange mennesker kan det være et uoverskueligt projekt at komme til bunds i rodet, hvis først det har fået lov til at tage overhånd. Den ene dag tager den anden, og skabe, skuffer, borde og lign bliver stille og roligt forvandlet til et stort rod. Du kan have en følelse af ikke at have styr på tingene. Vi hjælpe dig med at genvinde overblikket og få en følelse af igen at have overblikket og styr på dit liv, så dit hjem atter kan være din base for tryghed, mental opladning og indre ro uden unødig stress.
Vi anvender nogle få og enkle, men effektive værktøjer til at få orden i kaos. Stressfri bolig er ikke nødvendigvis et udtryk for, at du skal til at skille dig af med en masse ting. Det kan lige så vel være at få sat system i det, som roder eller skaber kaos hos dig. Det kan også være at få taget stilling til, hvad forskellige ting betyder for dig, og hvorfor det er vigtigt, at de er en del af dit liv. Noget skal måske på loftet, til genbrug, gemmes til en speciel lejlighed osv. Hertil bruger vi en coachende tilgang, som én af flere værktøjer, hvor du får sat ord på de værdier, der er på spil.
Vi rydder ikke fysisk op for dig, men vi giver dig vejledning, støtte og værktøjer til at komme i gang med en spændende og udviklende proces. Undervejs i processen aftales det nærmere, hvilket behov du har for opfølgning, støtte og motivation.
Kontakt Prioriter for nærmere info om, hvordan vi kan hjælpe dig med “Stressfri bolig” uanset om det drejer sig om et klædeskab, børneværelse, loftsrum eller hele boligen.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Kontakt Prioriter og lad os sammen finde ud af hvordan vi kan hjælpe dig videre.
[contact-form-7 id=”555″ title=”Kontaktformular 1″]
